Fugtproblemer / Fugtsikring og Vandtætning

Fugtproblemer - fugtsikring - vandtætningHar dit hjem brug for en fugtsikring?

Der kan være en række forskellige årsager til fugtproblemer i en bygning. Fugtproblemer opstår hovedsageligt som følge af vandskader, oftest forårsaget af utætte tage, mangelfuld bygningsvedligeholdelse, opstigende grundfugt eller kolde vægflader med kondens. Ligeledes kan høj indendørs fugtighed, opstået ved badning, madlavning og tørring af tøj, give fugtproblemer, hvis man ikke sørger for tilstrækkelig udluftning.

En person udånder ca. 2 liter vanddamp i døgnet. Det vil sige, at en familie på 3 producerer en hel spand vand, som vil akkumuleres, hvis fugten ikke dagligt bliver fjernet ved udluftning.

Den mest almindelige årsag til fugt er opstigende grundfugt. Byggematerialer som beton, tegl, mursten, natursten og mørtel indeholder alle kapillarer, i hvilke fugt kan transporteres som et resultat af kapillarsugning. Den transporterede fugtmængde og stigehøjde afhænger bl.a. af materialets porøsitet og omgivelsernes fugtforhold.

I alle moderne bygninger er der indlagt en effektiv fugtspærre over terrænhøjde, der forhindrer fugten i at stige op. Er fugtspærren defekt, eller er den overbygget af kalkholdig puds, er der risiko for opstigende grundfugt med deraf følgende problemer. I ældre bygninger mangler fugtspærren ofte helt, hvorfor fugtproblemer oftere opstår i denne type ejendomme.

De mest almindeligt forekommende fugtskader er:

Grundfugt

Grundfugt skyldes, at vand fra jorden trænger op i bygningen. Medvirkende årsager til grundfugt kan være tilstoppede dræn, utilstrækkelig tætning af fundamenter mod jorden eller tilstoppede afløb. Det er vigtigt, at den opstigende grundfugt standses. Herved undgår man råd i træbjælkelag, nedfalden puds, saltblomstringer og skimmelangreb på væggene.

Kondens

Kondens kan opstå på kolde overflader, herunder kuldebroer. Hvis der er mangelfuld opvarmning og ventilation, kan fugten ikke fjernes. Indtrængen af vand gennem utæthed i en bygning skyldes ofte mangelfuld vedligeholdelse eller konstruktionsfejl i tag, vægge, døre, vinduer eller ved tæring af rør, rørsprængninger og utætte samlinger.
Alt efter problemstilling falder vores renovering af bygningen ind under en af følgende kategorier:

Fugtsikring / Indvendig fugtisolering af vægge og gulve

Fugtsikring er vigtig for at undgå fugt i en bygning. Den vigtigste forudsætning for fugtisolering starter med et godt underlag. Dette er grundlaget for de nye overfladebehandlinger.

En indvendig fugtsikring med fugtisolering er i mange tilfælde den rigtige løsning. Ved kælderrenovering undgås en fordyrende opgravning og omlægning af haven.
Alle mineralske overflader som:

  • beton
  • teglsten
  • lecablokke
  • fundablokke
  • kampesten

Disse overflader kan fugtsikres fra den indvendige side. De cementbaserede produkter anvendes på fugtige overflader, hvor de i kraft af deres mineralske egenskaber går i ét med det eksisterende underlag. Alle produkter er diffusionsåbne, så væggen eller gulvet stadig kan “ånde”. Resultatet er et forbedret indeklima med vedvarende pæne og tørre overflader og dermed en reducering af luftfugtigheden. Produkterne er vandtætte membraner med høj slidstyrke.

Slutbehandling

Nu er væggen og gulvet fugtisoleret, og yderligere behandling er ikke nødvendig. Men der er mulighed for at påføre puds, klinker og fliser eller maling. Det vigtige er, at efterfølgende behandlinger opretholder overfladens diffusionsåbenhed.

Udvendig vandtætning (fundamenter/terrændæk)

Vandtætning med afrensning

Den vigtigste forudsætning for vandtætning og betingelsen for et godt resultat er et godt underlag.
Afrensning foretages med tørisblæsning Det er vigtigt at få fjernet formolie, cementslam, tjære, jord osv.

Vandtætning af beton med klargøring

Revner og stenreder udhugges til fast underlag. Glatte flader gøres ru ved vandtætning af beton med klargøring. Hele underlaget skal fremstå rent og fast. Udhugninger, stenreder og meget hullede overflader berappes i beton, så underlaget fremstår jævnt. Der arbejdes videre på overfladen, når betonen er trykfast. Normalt vil overfladen være klar til behandling næste dag.

Udvendig vandtætning

En udvendig vandtætning kan udover beton også foretages på nye og ældre konstruktioner af:

  • teglsten
  • lecablokke
  • fundablokke
  • kampesten

Ved nybyggeri vil det være oplagt at lave en udvendig vandtætning af fundamenter, kælder, vægge samt under gulvet. Ved renovering af ældre ejendomme kan der i forbindelse med opgravning omkring bygningen foretages en udvendig vandtætning og efterfølgende varmeisolering af kælder, vægge og fundament.

Efterfølgende behandling

Efter den cementbaserede vandtætning er påført, kan der fastklæbes isolering direkte på overfladen, eller der kan tildækkes direkte med jord/sand efter tre dage.

Standsning af opstigende grundfugt

Fugt trækker op nedefra og ind fra siden. Begge påvirkninger skal stoppes. En ny vandret fugtspærre skal altid placeres således:

  • Over grundvandsspejlet
  • Under træværk og gulvbæringer
  • Over underkanten af den udvendige, vandtætte vægbehandling

Tre forhold skal overvejes i forbindelse med standsning af opstigende grundfugt.

Fugtsugningen i ydervæg, skillevæg samt fra ydervæg til skillevæg skal standses.

Opstigende grundfugt kan vise sig ved:

  • Løs og porøs puds
  • Frostsprængninger
  • Saltudblomstringer eller afskalninger
  • Mørke aftegninger

Når fugt i vægge står højere end omgivelserne, har man opstigende grundfugt. Har en kælderydervæg en udvendig vandtætning, men fugten står over gulvniveau, har man ligeledes opstigende grundfugt. Og det samme gælder, hvis en skillevæg har løst puds nederst

Efterbehandling

Den nye, vandrette fugtspærre er etableret, og væggen skal vandtætnes udvendigt samt fugtisoleres indvendigt.

Kontakt Dansk Fugt